af MN
Om at udvikle sig som kajakroer
Det handler om at matche den rette person med den rette kajak og den rette pagaj på det rette tidspunkt...
Om overfokusering på kajakken
Overfokuseringen på det andet ’B’ i - Body, Boat, Blade - er så altoverskyggende at det kan være svært at finde ind til essensen i det der virkelig har betydning i kajakroning. En mere ligelig fokusering på de 3 B’er er det der virkelig har betydning...
Om design af kajakker
Der er sket så forbløffende lidt i design af kajakker de seneste hundrede år – nye materialer, komfort, lir og finish – resten er gammel viden...
Om kajakkens udvikling
Der tales meget om den udvikling der er sket med havkajakker de seneste hundrede år. Men spørgsmålet er, om ikke den viden verden mistede århundredet forinden overgår det der hidtidig er genopdaget...
Om havkajakken
En periode hvor jeg lærte rigtig meget om havkajakken var den periode hvor jeg startede med at ro turkajak…
Om kajakker og hastighed
Er målet at ro hurtigere og længere så start med det der er fundamentalt og vendt med at fokusere på kajakken til sidst…
I junglen af udstyr til kajakroning på havet kan man glæde sig over, at forskellen mellem forskellige havkajakker, slet ikke er så stor som man let kunne tro hvis man læser reklamer om havkajakker og ellers lytter efter de hvor kajaklegetøj er på dagsordenen. Her kan man let få den opfattelse, at forskellen i hastighed de forskellige modeller imellem er stor, men ofte varierer de forskellige produkter og modeller typisk 4-8 % i hastighed. Det er naturligvis en grov generalisering, men den holder for rigtig meget indenfor kajakverdenen. Hvis vi starter med de hastighedsoptimerede design er forskellen mellem en K1 og K2 (kapkajkker) vurderet på konkurrencetider ca. 6 % og hastighedsforøgelsen fra en almindelig pagaj til en wingpagaj er flere gange bestemt til mellem 3-5 % for trænede roere. Forskellen mellem ’hurtige’ havkajakker og almindelige havkajakker varierer også typisk 4-8 % for sammenlignelige kajakker. Hvad der isoleret skyldes designoptimering og hvad der skyldes evnen til at kunne udnytte kroppens muskelgrupper mere optimalt, er straks en langt mere indviklet affære, men målt på hastighed, er der altså ikke de helt store forskelle.
For år tilbage blev tidligere OL guldvinder og grundlægger af Epic Greg Barton, bedt om at teste en baidarka (en traditionel fangstkajak fra Alaska) bygget af træ og dug. Modellen var en kopi bygget efter James Shields tegning af en baidarka fra år 1798. Greg Bartons gennemsnitshastighed over 500 meter i baidarkaen var 15 km/t. Samtidig, umiddelbart forud for baidarkatesten, roede han samme strækning i sin kapkajak med en gennemsnitsfart på lige godt 16 Km/t. Begge gange gav han alt han havde. Greg Barton sagde umiddelbart efter testen, at Baidarkaen for ham ville være hurtigst under lidt mere krævende forhold på havet, hvor kapkajakken ville være for stor en mundfuld rent balancemæssigt. Forskellen i performance er igen mellem 4 og 8 %. Hurra for 200 års kajak- og materialeudvikling. Når man tænker over det, kan det næppe komme som en overraskelse, da tusindvis af mennesker gennem flere tusinde år, ved havjagt på alt lige fra svaner, fisk og fugle over sæler, søløver og havoddere til hvaler, hajer og rensdyr allerede for længst har afprøvet så godt som alle tænkelige kajaklængder og konvekse skrovformer man kan tænke sig. Den overordnede følgeslutning er, at de seneste 50-100 års kajakudvikling har været centreret omkring nye lette materialer og optimering af hastighed på få procent ved roning på fladt vand.
Dermed ikke sagt, at udviklingen i materialer og i særdeleshed komfort ikke har stor betydning. Det har utvivlsom skabt en masse muligheder for os alle til at opleve især havet og kysterne på en tilgængelig og bekvem måde. Kajakkens brugsområde og komfort er for de flestes vedkommende langt vigtigere end fx 5 % i hastighed der oftest er på bekostning af andre faktorer.
|
På havet kan vi bevæge os frit, uafhængigt af hinandens humør og evner til at ro. Ofte kan der gå mange timer hvor vi ikke taler sammen, men blot nyder glæden ved at være menneske i en vidunderlig verden. Men så snart der kommer et vindpust fra indlandsisen eller der trækker linseformede skyer op i horisonten, så skærpes vores sanser med det samme. Vi diskuterer vejrudviklingen, hvordan isen bevæger sig eller hvordan vi kan komme i land, i det tilfælde at det bliver uvejr. Vi havde to gange ligget ’vejrfast’ hvor det stormede og isen pakkede. Det kræver stor tålmodighed blot at vente, vente på at vejret skal blive bedre. Ventetiden er det største problem for de unge mennesker i dag, som er vant til at alt skal gå stærkt og at alt kan lade sig gøre. Sætter man sig op imod naturen går det galt og man kalder det for uheld. Den måde vi rejser på, med elastik i tiden og samtidig er fritaget for at kontakte omverden, skærper ens opmærksomhed, og det er den største form for sikkerhed. Lyt til naturens åndedræt og overgiv dig som i kærlighed, så bliver man tryg i den barske natur, så kommer de store oplevelser i livet.
- John Andersen, Sydgrønland 2004
|
Ressourcer 